fbpx

Efter jeg for 4 år siden flyttede til Italien, har jeg kunne mærke en god forbedring og sund udvikling af min krop. Det kan være svært at forklare, hvad der har forandret sig mest, men jeg synes at kunne mærke at fordøjelsen fungerer bedre, min hud er pænere, jeg har mere energi og overskud, bedre humør og generelt føler jeg mere velvære. Ikke at jeg mentalt render rundt og smiler hele tiden, da det bestemt også er udfordringer ved at flytte til et andet land med anden kultur og andet sprog, men min krop fungerer bedre og det gør mig glad.

Jeg er overbevist om, at det hovedsageligt skyldes 2 ting. Et er, at jeg hver dag indtager nogle fantastiske næringstilskud, som giver min krop det, den har behov for helt ud i cellerne og to, at jeg her indtager en noget anden kost end i Danmark. Ikke fordi jeg på nogen måde levede usundt i Danmark – jeg har altid være bevidst om min kost og på at få motion – tage trapperne i stedet for elevatoren, cykle ind i byen i stedet for at tage bilen, gå en tur i stedet for at sidde i sofaen hele dagen osv. Alligevel er der en forskel efter at være flyttet til Italien. Jeg er selv meget overbevist om, at det handler om, at jeg helt spiser anderledes hernede og fylder kroppen med god næring.

Supermarkederne hernede forstår at få deres råvarer til at syne ekstrem friske og indbydende. En vildt lækker og dejlig stor grøntafdeling, en afdeling med rigtig mange forskellige slags fisk – selvfølgelig helt fiske, slagter og bager. Selv i kølevareafdelingen kan jeg i et almindeligt supermarked finde min Kefir, som jeg med glæde spiser til morgenmad hver dag. Noget som jeg har sværere ved at opdrive i Danmark.

Frostvarer er noget, du skal lede efter og de har kun begrænset udvalg af varer på frost. Det er utrolig let at leve sundt i et land som Italien. De fleste der har været i et supermarked i Italien eller andre sydeuropæiske lande for den sags skyld ved, hvad jeg taler om. Man kan naturligvis også vælge usundt – det sunde er bare meget mere i fokus.

En stor forskel og som jeg personligt finder en fordel i forhold til Danmark er, at vi hernede ikke har rugbrødsmadder. I Danmark er det så let lige at tage en rugbrødsmad til morgen, frokost og/eller aften. Ofte med lidt leverpostej, spegepølse eller måske et stykke rullepølse og så typisk lige lidt remoulade, ristet løg eller italiensk salat hen over. Jeg tror ikke, vi tænker så meget over, at det jo egentlig ikke er super sundt. Vi tænker, at det jo bare er en rugbrødsmad og rugbrød – hvis jeg tager det grove – er jo sundt men er det nu også det, hvis du kigger på, hvad du putter ovenpå.

Rugbrødsmadder er nærmest ”non existent” i Italien. Her er vi tvunget til at tænke lidt mere og fra bunden lave vores frokost og aftensmad. Jeg er helt klar over, at når man går ud at spise, er der nem adgang til pizza, panini, pasta og sandwich, men igen her er sammensætningen af ingredienserne begrænset og der bruges som oftest ikke dressing, kun gode og friske råvarer – ofte hjemmelavet. Spiser du frokost hjemme, laves tingene mere fra bunden. Uanset hvad du vælger, skal det på en anden måde tilberedes og tænkes over. Det er her, det bliver nemmere at tage nogle sunde valg, da det som nævnt er langt sværere at finde færdig produkter i supermarkederne end i Danmark.

Tilbage til det jeg egentlig ville dele med dig nemlig tanken “Du bliver, hvad du køber”.

Måske du har hørt udtrykket ”Du bliver, hvad du spiser”… Jeg er enig. Jeg mener dog, at det kan opgraderes lidt. Vores adfærd til usund livsstil starter i supermarkedet, da vores rygrad bliver endnu svagere, når først vi har fået varerne med hjem. Måske man kan lave en variation, der hedder ”Du bliver, hvad du køber” og så starte med at have fokus i supermarkedet. Jeg ved, det måske er nemmere for mig med de indkøbsmuligheder, jeg er så heldig at være omgivet af. Vi kan dog også gøre meget i Danmark. 

Når jeg er i Danmark nu, går jeg uden om rugbrødsmadderne og de lette løsninger og prøver at holde fast i de friske råvarer, som vi faktisk kan få leveret lige til døren i dag, hvis vi bestiller på nettet.

Mit råd vil være – hvis du ikke vil gå all ind og tage den store livsstilsændring på én gang (hvilken jeg ALTID anbefaler, da jeg ser at man nemmere holder fast, hvis beslutningen tages 100%) og har behov for at starte i det små, så start i supermarkedet.

1. Lav en indkøbsseddel hjemmefra
2. OVERHOLD den
3. Gå udenom de hylder du VED, kan friste dig
4. Gå ALDRIG sulten ind i supermarkedet

Brug disse 4 tips. Er du på vej til at tage noget, der ikke står på sedlen, så spørg dig selv “hvorfor køber jeg dette lige nu, når det ikke står på sedlen. Hvordan vil jeg have det efter at have tage disse varer med hjem og spist dem i forhold til at lade være”.

Stop op og tænk et sekund inden du putter tingene i kurven. Find spørgsmål der vil hjælpe dig med at tage et sundere valg i supermarkedet – det er her ændringen begynder. Når varerne først er kommet med hjem, bliver de spist og så bliver du igen plaget af dårlig samvittighed.

Vi handler altid ud fra et her og nu behov. Vi tager hurtige og ofte spontane valg, især når vi er sulte og blodsukkeret er droppet. Arbejd først og fremmest med et få et stabilt blodsukker og gå ikke ind i supermarkedet sulten. Derudover øve dig på at se uden om behovene og spørg så dig selv, hvad her og nu behovet vil gøre for dig på den lange bane.

Dit her og nu behov er måske at købe cola, slik, tage på McDonalds eller noget helt fjerde, men hvilken kort tilfredsstillelse vil det give dig og hvilken længere tilfredsstillelse, vil det give dig ved at lade være. Du kan naturligvis godt engang imellem tillad dig selv at lade her og nu behovet vinde. Vær bevidst om, at det er det, du gør og lad det kun ske, når du faktisk kan lade være.

Jeg tager bestemt også spontane valg i Supermarkederne, men jeg stopper også op og spørger mig selv om, hvordan jeg egentlig vil have det med at spise det, jeg står med. Nogle gange vælger jeg at tage det med og andre gange lægger jeg det tilbage igen.

Jeg drikker mine næringsdrikke hver dag, som hjælper mig med et stabilt blodsukker og næring ud til cellerne. For mig har det haft en kæmpe indflydelse på, at jeg handler og spiser ud fra et lavt blodsukker, som får mig til at vælge hurtigt optagelige kulhydrater. Jeg kan derfor på en nemmere, handle fornuftigt ind og på den måde fortsætte i de små med at ændre på de vaner, jeg gerne vil af med. Det gør mig ligeledes mere sikker på, at jeg overholder de nye – næsten altid.

Med ønske om det bedste for dig og din sundhed.

Smil, Tina